Da det navn jeg i dag bære, ikke er det jeg blev født med, må jeg heller foreklare mig. 

Jeg blev døbt Kurt Sørensen, men omkring 1965 fik min far og hans brødre, lyst til at ændre navn, det var blevet moderne ikke at hede Sørensen. Derfor valgte de først, at få deres mors efternavn Becher som mellem navn, og så derefter slætte Sørensen. På den måde kom jeg til at hede Kurt Becher, men hvor kom så Routh fra. Ja det var mig, der fik den ide at tage min mors mellem navn, som mit mellem navn, for på den måde, vise jeg også havde en familie på den side.

Vore slægt Becher.

Om den er med h eller k, så er det den samme, to brødre kunne stå forskelligt i kirkebøgerne.  
Jeg har fra barnsben fået at vide, ”vore Becher” kom fra Slagelse, og der var handskemager, og at slægten var en gammel apotekerslægt fra Husum, der først tog til Flensborg, og siden Odense. hvor de også drev købmandsgård. Samtidig skulle slægten være i familie med Hofapoteker Gottfried Becker, 9.2.1767-21.6.1845, der mistede en stor del af sin familie ved Christiansborg brand den 26. februar 1794.

Sophie Iversdatter Lerche ( Gift Becher) omkom sammen med 2 døtre i branden - Elisabeth Becker, født 1674, og Johanne Becker, født 1680.
Sophies Iversdatters mand, hofapoteker Johan Gottfried Becker, var først forlovet med Sophia Christophersdatter Heerfordt, som imidlertid døde 6 uger før brylluppet, i 1671. Hun er begravet i Skt. Petri, København.
Sophie Heerfordts søster, Catharina (1645-1672) var gift med Johan Gottfrieds bror, apoteker Jacob Gottfried Becker (1638-1707). Og at en stor del af slægten skulle havde været i søværnet, det kan jeg godt for til at passe, fra 1648 til 1814, var der 37 officer med efternavnet Becher. Kan ses, i fortegnelse over danske og norske officerer med flere fra 1648- 1814 Side 238 til 243.

Men Kort før sin død var min Onkel Vigo Becher pludselig nået til et andet resultat. og det under mig lidt. Da vi alle hele tiden, før min onkel begyndte på slægtsforskning, og meden han beskæftigede sig med det, ja jeg hjalp ham faktisk med det, blandt andet ledte jeg meget længe efter et par gravstene både i Slagelse men også i Ringsted, men fandt dem ikke. 

Det med Søværnet er jeg lidt stolt af, men om jeg er i familie med nogle af dem ved jeg ikke, jeg ved kun, at 2 onkler Viggo og Svend og så en fætter Jørgen, sammen med mig selv har gjort tjeneste ved det stolte værn. Og en anden lille krølle på det er, der har også været en der var noget ved musikken. 

 Adolph Thorvald Becher - som i 1879 tiltrådte som stabsmusiker. Der er efterladt flere marcher af Th. Becher. Bl.a. den første 'Kongelige Danske Marines Honnørmarch' - der findes hele 3 af slagsen. 

Jeg kunne godt lide at vide, hvad der har gjort, han har ændret vores slægtstræ, og jeg er sikker på, hans udgave er den rigtige.

Og herfra kommer navnet Routh                   

 Navnet kommer fra gården Routh, på Ryde Møllevej 12 Vinderup, og den første der bar navnet var Jens Routh Jensen, og hans familie. Navnet er gennem tiden stavet lidt forskelligt,

Navnets betydning har jeg spurgt Peder Gammeltoft Lektor, Afdeling for Navneforskning om og her er hans svar. 

Betydningen af Rovt i Ryde Sogn, Ginding Herred. Rovt er nævnt første gang i 1683 som Roffte By og i 1688 som Routte Bye. Ifølge Danmarks Stednavne, bd. 17,1, s. 233, tyder de ældste kildeformer (samt udtalen) på at der kan være tale om et stærkt sammentrukket, oprindeligt tostavet stednavn *Rugtved. Førsteleddet i dette stednavn er kornbetegnelsen rug, hvorimod sidsteleddet er substantivet tved ’rydning’. Betydningen af Rovt synes dermed at være noget lig ’rydningen hvor der dyrkes rug’.

Det tidligste jeg har kunnet finde skriveformen Routh er fra FT 1834, før det er der kun former med -t(t) og -tte, fx Matriklen af 1688 Routte Bye, Routt.

Da navnet og og byen også findes i England spurgte jeg også til det.

Det engelske stednavne Routh i Yorkshire er faktisk også af skandinavisk oprindelse. Yorkshire var et af hovedbosættelsesområderne for de nordiske vikinger. Routh er nævnt første gang i den af William Erobreren foranledigede jordebog Domesday Book fra ca. 1086, hvor den omtales som Rute og Rutha. Den oprindelige betydning er ikke helt klar, idet der findes to formelle oprindelsesmuligheder. Den ene mulighed er at der er tale om en afledning til et adjektiv som gammelnorsk ruðr ’skæl, skælskorpe’, eller måske snarest gammeldansk ruth/gammelnorsk ruð ’rydning’. Sidstnævnte mulighed er meget almindelig i danske stednavne, hvis moderne form oftest er -rød.

Mht. den ’genealogi’ du vedhæftede mig ang. det engelske slægtsnavn Routh, fra Routh i Yorkshire, så er den angivne aldersangivelse 450 e.kr. helt hen i vejret hvad angår stednavnets alder. Og den aldersangivelse angår vist dateringen af et gælisk dokument hvori en Aod Ruadh omtales. Det navn skal iflg. forfatteren åbenbart være oprindelsen til stednavnet. Personnavne indgår ofte i stednavne, men da normalt kun som forled (beskrivende del) i et stednavn. Her er der tale om et usammensat stednavn, og de er normalt ikke dannet af personnavne.

Hvis man læser lidt efter, så er det ikke før end i 1100-tallet at den nuværende slægt Routh overtager herregården Routh. Der er altså derfor overhovedet intet belæg for trække dette navn længere tilbage end til vikingetiden (hvilket jo også er en 900-1200 år tilbage i tid).